Besøg på Cuba april 2005

Parque Central i Havannas centrum

I april 2005 besøgte jeg Gianna for tredje gang. Jeg sendte denne mail hjem:

Det er temmelig underligt at være deltidsfar på denne måde, men det lader til at være mere underligt for mig end for Gianna. Hun kalder mig allerede “papa” og det var overhovedet ikke noget problem at komme i kontakt med hende, som jeg havde frygtet. Hun ejer ikke generthed og er meget åben og smilende. Jeg havde fået at vide, at hun var begyndt at tale, men det er alligevel imponerende, hvad hun kan, i betragtning af at hun er lidt over halvandet år: Hun kan navnene på alle der kommer i huset, familie og venner. Hun kender navnene på alle de klassiske dyr (I ved, dem fra bondegården og fra junglen – selv hippopotamus (flodhest) og det er et svært ord), og hun kan sige hvad der er hvad i huset. Hun gentager stort set alt, hvad der bliver sagt, hvilket også kan være et problem, da hendes fætters far ved et uheld lærte hende at sige “puta” (luder). Hun kan synge flere sange, hun kan tælle til ti, og når Geisy er for træt til at fortælle eventyr, starter hun selv: “Der var engang en lille pige etc.”. Hun danser når der er salsa i tv, og laver bevægelser, der med nordiske protestantiske øjne ser lidt for vovede ud.
Familien har været god til at lære hende alle disse ting, selvom de stadig bor i et hus, som jeg end ikke ville udleje til en hjemløs, heller engang en cubansk hjemløs.

Jeg har vedhæftet et par billeder af Gianna fra vores udflugt til Cubas nationalakvarie – et temmelig slidt sted med knap så mange dyr, men til gengæld masser af halvsovende ansatte. Faktisk var der flere ansatte end fisk. Men der var delfin- og søløveshow, hvilket Gianna godt kunne lide.

Rune

Delfinshow i det nationale akvarie










Legeplads i Havannas zoologiske have